Den amerikanske efterretningstjeneste NSA udnyttede et tophemmeligt dansk-amerikansk spionsamarbejde til målrettet at spionere mod centrale ministerier og private virksomheder i Danmark.

Sådan lyder de opsigtsvækkende konklusioner i et antal strengt fortrolige rapporter, som en intern whistleblower i Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) lavede omkring 2015.

Rapporterne advarede FE’s ledelse om mulige ulovligheder i et efterretningssamarbejde mellem Danmark og USA om at tappe danske internetkabler for informationer, som efterretningstjenesterne kunne bruge i deres arbejde.

Udover advarslerne om amerikansk spionage mod Danmark advarede whistlebloweren i rapporterne også om NSA-spionage mod mål i en række af vores allernærmeste nabolande, herunder Sverige.

Det erfarer DR Nyheder, der har talt med flere af hinanden uafhængige kilder, som har indsigt i rapporterne.

- NSA har brugt kabelsamarbejdet til målrettet spionage mod Danmarks nærmeste allierede og tidligere også mod danske interesser og mål, siger en kilde, der udtaler sig på betingelse af anonymitet.

- NSA bruger samarbejdet med FE til at spionere mod danske mål. Det opdager en medarbejder, der går til cheferne med den viden, siger en anden kilde.

De kilder, DR Nyheder har talt med, nævner Finansministeriet og Udenrigsministeriet samt forsvarsvirksomheden Terma i Aarhus som nogle af målene for amerikanernes formodede spionage gennem det dansk-amerikanske spionsamarbejde.

Også Danmarks nærmeste nabolande – særligt Sverige, Tyskland, Frankrig, men også Norge og Holland – bliver nævnt som mål.

- Er med til at undergrave sikkerheden

Det har ikke været muligt for DR Nyheder at fastslå, om FE’s ledelse handlede på baggrund af whistleblowerens rapporter.

Men det strider klart mod FE’s formål, hvis FE har givet NSA adgang til eller på anden måde muliggjort, at amerikanerne kunne spionere mod bærende danske samfundsinstitutioner og forsvarsindustri, siger to førende eksperter på området.

- Det er som udgangspunkt rystende, fordi den myndighed, der skulle beskytte Danmark sammen med PET, dermed – isoleret set – er med til at undergrave sikkerheden for Danmarks vitale interesser, siger Jens Elo Rytter, professor i forfatningsret ved Københavns Universitet.

- I henhold til dansk lov må et udenlandsk efterretningsvæsen naturligvis ikke spionere mod Danmark på den måde, at man får indblik i militære oplysninger eller politisk følsomme oplysninger, siger professor emeritus i strafferet ved Københavns Universitet Jørn Vestergaard.

Spionerede mod dansk kampflyleverandør

De nye oplysninger føjer endnu en brik til den opsigtsvækkende sag om mulige ulovligheder i FE. En sag, der begyndte at rulle i august i år, da kontrolorganet Tilsynet med Efterretningstjenesterne udsendte en pressemeddelelse med historisk hård kritik af FE.

DR Nyheder har tidligere afsløret, at det er netop det tophemmelige spionsamarbejde med NSA, der i august udløste den voldsomme kritik fra tilsynet.

Det er imidlertid nyt, at NSA gennem spionsamarbejdet målrettet – og ifølge eksperterne efter alt at dømme ulovligt – har spioneret direkte mod danske interesser samt mål i de nærmeste nabolande.

En kilde nævner som eksempel, at NSA ville have ”næsen ned i Terma forud for Danmarks indkøb af nye kampfly” i 2015 og 2016, hvor Danmark traf den endelige beslutning om milliardindkøb af nye kampfly til erstatning for den aldrende flåde af F-16-fly.

Her faldt valget på amerikanske F-35 Joint Strike Fighter, som forsvarsvirksomheden Terma leverer komponenter til.

- Det er en ’smoking gun’. Der har været søgt målrettet på Terma, siger en kilde.

- Der er tale om søgninger, der peger direkte mod specifikke medarbejdere i Terma. NSA har lagt søgeord ind i systemet, der viser, at de har søgt på specifikke mailadresser og telefonnumre tilhørende Terma, siger kilden.

Søgningerne skete ifølge DR Nyheders oplysninger i et ekstremt avanceret spionprogram kaldet Xkeyscore.

De oplysninger, efterretningstjenesterne kan søge frem gennem spionprogrammet, er ikke noget, vi andre kan søge frem på internettet. Det kan for eksempel være indholdet af en mailkorrespondance, browserhistorik, hvad folk skriver i chatsamtaler eller oplysninger om hvem, der ringer til hvem.

Altså kommunikation, der døgnet rundt strømmer gennem et globalt netværk af datakabler og blandt andet går gennem Danmark.

Spionerede mod kampflyvirksomheder

Det fremgår ifølge DR Nyheders oplysninger også af whistleblowerens rapporter, at NSA har udnyttet det dansk-amerikanske spionsystem til søgninger på det fælleseuropæiske kampfly Eurofighter samt det svenske kampfly Saab-Gripen.

Begge fly har været med i kapløbet om at blive valgt som Danmarks nye kampfly. En proces, der har stået på gennem flere årtier, og som på tidspunktet for den formodede spionage gik ind i sin slutfase.

Det har ikke været muligt for DR Nyheder at fastslå, præcis hvilke oplysninger NSA var ude efter, eller hvordan den amerikanske efterretningstjeneste i givet fald kan have brugt oplysningerne om kampflyvirksomhederne.

Datacenter opført til formålet

Ifølge DR Nyheders oplysninger har whistlebloweren udarbejdet eller været med til at udarbejde mindst to interne rapporter om de omstridte forhold.

Kilder fortæller, at der i rapporterne indgår dokumentation for, hvordan NSA brugte spionprogrammet Xkeyscore til at spionere mod de danske mål og mål i Danmarks nærmeste nabolande.

Både NSA og FE har adgang til programmet, der gør det muligt at søge og udvælge i de enorme mængder data, der bliver tappet fra de danske kommunikationskabler og opbevaret i et datacenter, som FE opførte til formålet med amerikansk hjælp i FE’s afdeling på Sandagergård på sydspidsen af Amager.

Spionerede mod ministerier

En af whistleblowerens rapporter er ifølge DR Nyheders oplysninger fra 2015. Af forsiden fremgår det ifølge DR Nyheders oplysninger, at rapporten er blevet læst af FE’s daværende chef og indhentningschefen.

Frem til slutningen af 2015 var FE’s chef den nu hjemsendte Thomas Ahrenkiel, som siden blev departementschef i Forsvarsministeriet. Indhentningschefen, der i dag ligeledes er fritaget fra sin stilling i FE, er en højtstående officer med baggrund i hæren.

Rapporten indeholder ifølge DR Nyheders oplysninger en analyse af de selektorer – eller søgeord – som NSA i henholdsvis 2012 og 2015 har haft indkodet i spionprogrammet Xkeyscore med henblik på målrettet elektronisk indhentning om specifikke mål.

Analysen af selektorerne fra 2012 afslører ifølge DR Nyheders kilder, at NSA på dette tidspunkt brugte eller havde brugt det dansk-amerikanske spionsamarbejde til at spionere målrettet mod danske mål og interesser, herunder altså Udenrigsministeriet og Finansministeriet.

Analysen af selektorerne fra 2015 afslører ifølge DR Nyheders oplysninger, at NSA på det tidspunkt brugte spionsystemet til at spionere mod mål i Danmarks allernærmeste nabolande, Sverige, Tyskland, Frankrig, Norge og Holland.

Ifølge eksperterne kan de nye oplysninger belaste Danmarks forhold til de allernærmeste nabolande.

- Jeg ville nødig være den politiske beslutningstager, som skulle fortælle mine kolleger i Tyskland eller Sverige at ’desværre, vi har nu erfaret, at amerikanerne har brugt en adgang hos os til at spionere mod jer’, siger professor Jens Ringsmose fra Syddansk Universitet.

Flere kritikpunkter er endnu ukendte

Kritikken af Forsvarets Efterretningstjeneste er blevet en dybt ømtålelig sag på Christiansborg, efter forsvarsminister Trine Bramsen (S) i august modtog en fire bind lang og strengt fortrolig undersøgelse fra Tilsynet med Efterretningstjenesterne, som til dels bygger på materiale fra den interne FE-whistleblower.

Tilsynet udsendte samtidig en pressemeddelelse med hård kritik af FE. I pressemeddelelsen står der blandt andet, at materialet fra whistlebloweren indikerer, at FE’s ledelse ”har undladt at følge op på eller nærmere undersøge indikationer på spionage inden for Forsvarsministeriets område”.

Det er imidlertid ikke alle tilsynets kritikpunkter, som fremgår af pressemeddelelsen. Ifølge DR Nyheders oplysninger indgår der yderligere oplysninger om spionage mod danske mål i den fire bind lange undersøgelse, som tilsynet gav til forsvarsministeren.

Imødeser undersøgelse med ro

Den hjemsendte FE-chef Lars Findsen, der stod i spidsen for efterretningstjenesten fra 2015 til august i år, udtaler i en skriftlig kommentar til DR Nyheder, at han med ro imødeser "enhver undersøgelse, der kan sikre, at vi kommer hele vejen rundt" om de forhold, som Tilsynet med Efterretningstjenesterne kritiserer:

- Det skylder man først og fremmest FE som institution og tjenestens dygtige og loyale medarbejdere, som har skullet se deres vigtige og både nationalt og internationalt respekterede arbejde mistænkeliggjort.

DR Nyheder har bedt om interview med forsvarsminister Trine Bramsen (S), Terma, tidligere FE-chef Thomas Ahrenkiel, den hjemsendte indhentningschef, konstitueret FE-chef Svend Larsen, Udenrigsministeriet og NSA.

Ingen af dem ønsker at stille op til interview om sagen.

Eurofighter og Finansministeriet har ikke besvaret DR Nyheders henvendelse.

Tilsynet med Efterretningstjenesterne har ingen kommentarer.